| Mottaker: | STORTINGET |
| Datering: | [mars/april 1884] |
| Sted: | KRISTIANIA/ROMA |
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
| Om verket | ||||||||||||||
| Les mer om brevene | ||||||||||||||
Stortinget har i sin Tid henvist 
Spørgsmaalet om Særeje for den gifte Kvinde til Formandskabernes Betænkning.
Spørgsmaalet om Særeje for den gifte Kvinde til Formandskabernes Betænkning.Vi lader staa hen, fra hvilken Tid Formandskaberne fik denne særskildte Fuldmagt af Kvinden; vi indskrænker os til at hævde, at den Forudsætning, hvorfra de fleste Formandskabs-Betænkninger aabenbart gaar ud, nemlig at Ægteskabet i almindelighed grundlægges paa Kjærlighed, hvorfor Sameje fremdeles tilraades som Regel, den er neppe rigtig.
Selv om saa var, tør vi i en saa alvorlig Sag minde om, at Kjærligheden er en mangfoldig Ting; til Grundlag for varig økonomisk Ordning er den lidet skikket.
Ej heller er det som foreslaaet nok, at den gifte Kvinde kan stifte Særeje, hvis hun vil. Derved kunde let Kravet komme til at se ud som en stødende Undtagelse, og saadant skyr gjærne Kvinden.
Hvad særskildt det økonomiske Vel angaar, saa tør det være en ikke ualmindelig Erfaring, at hvor Drukkenskaben endnu udgjør en national Institution, og vaagede Handler og Kautioner neppe hører til Sjeldenheder, er det i Samfundets Interesse, at den gifte Kvinde saa snart som mulig ophører at være juridisk umyndig.
vaagede Handler og Kautioner neppe hører til Sjeldenheder, er det i Samfundets Interesse, at den gifte Kvinde saa snart som mulig ophører at være juridisk umyndig.I Ærbødighed.
Bjørnst. Bjørnson
Henrik Ibsen.
Jonas Lie.
Alexander L. Kielland
